TERRACOTTA

Terracottakrukkerne i shoppen er alle italienske og håndlavede - 'fatto a mano'. De importeres fra en erfaren toscansk produktionsvirksomhed, hvor både virksomhed og dermed også håndelag og teknikker er nedarvet fra generation til generation med sin oprindelse i 1800-tallet. 

terracottaKrukkerne er produceret ved Siena i Toscana. Moreno, der i dag leder produktionen ved byen Trequanda tæt på Siena, har været i virksomheden siden 1971. Sammen med sin kone Silvia, varetager han forretningens drift, og begge er de dybt passionerede omkring videreførelsen af de gamle håndværksmæssige traditioner, der er udviklet for netop at kunne frembringe de smukkeste og mest holdbare produkter. Mange af deres kolleger er i dag overgået til maskinproduktion af terracottakrukker, men i denne virksomhed har man valgt at holde fast i det håndlavede kvalitetsprodukt for fortsat at kunne levere noget helt unikt til markedet.

I 2014 har vi indgået en aftale med Moreno og Silvia omkring salg af deres produkter i Danmark, så også vi danskere kan få glæde af deres smukke terracotta.

Produkterne i shoppen er sirligt udvalgt efter, hvad der passer til den danske byggestil og havekultur, og der er flere forskellige stilarter at vælge mellem. Alle produkter er håndlavede og har været igennem den samme langvarige proces for at opnå udseende og kvalitet som Moreno tilstræber. Et unikt produkt.

En håndstyret proces. En håndlavet krukke er flere uger undervejs. Et af de vigtige emner er æltningen af det toscanske ler. Det både foræltes ved maskinkraft og tilføjes vand for at opnå den helt rette konsistens. Så bearbejdes det meget omhyggeligt samtidig med, at krukkens volumen bygges op i den indvendige side af formen.

terracotta
Når hele krukken er formet, stilles den til tørre, indtil den kan afformes. Efter afformningen (der for store produkter sker over flere dage), gennemgås alle overflader grundigt og efterbehandles, så den helt rette overflade opnås. Når krukkens opbygning endelig er afsluttet, stilles den i et tempereret rum (ved 30-40 grader), hvor den opbevares, indtil den er tørret helt ud og dermed er klar til brænding. Det kræver års ekspertise at kunne vurdere, hvornår en krukke er klar - det varierer meget fra produkt til produkt.

Når krukkerne er klar til brænding, pakkes de efter alle kunstens regler og brændes ved op til 1000 grader i ca. 60 timer. Pakning af krukkerne samt den høje ovntemperatur er bare nogle af de mange parametre, der er afgørende for produktets høje kvalitet. Når ovnen tømmes, gennemgås alle produkterne nøje. Ved de mindste fejl frasorteres produkter og kun krukker, der lever op til virksomhedens strenge kvalitetskrav, bliver sat på hylderne til salg.

Sidste del af produktionsprocessen er en sprinkling af krukkerne med vand for at neutralisere de kalkurenheder, der naturligt er indeholdt i terracottaen.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...