For ikke så længe siden skrev jeg et indlæg her på siden om bordeaux til terracotta. Jo mørkere farven bliver, jo flottere er det nærmest.
I dag skinner solen fra en skøn forårshimmel og her får du lige et kig til et par krukker, der står med denne dramatisk mørke påskeklokke, helleborus.
Krukkerne - som er den allermindste VASO LISCIO PICCOLO vi har på lageret - kan bruges til et utal af planter.
Så jeg tømmer dem senere på sæsonen og bruger dem til etårige eller krydderurter, men de næste par måneder er det påskeklokkerne, der har pladsen.