Vi har kun få krukker i vores sortiment med de klassiske kanter. Alle krukkerne i shoppen er valgt udfra, at de skal passe til den danske byggeskik og havetradition, så derfor er de valgt i enkelt design, og stemningen kan derefter sættes efter ønske fra havens ejer.
Vi har dog netop et par stykker med lidt ekstra ornamenter. Og det er blandt andet den klassiske Toscana-krukke - VASO LISCIO D.B. - som det jo selvfølgelig ikke er til at komme udenom, når man handler med terracottakrukker. Og den er da enormt fin med sin dobbeltkant og en ekstra markering midt på krukkens side og ved bund.
Er du til den klassiske havestil, kan du bruge krukken til alverdens beplantninger. Her skal vi bare lige fremhæve en enkelt stemning - og det er med fokus på farverne pink/bordeaux. Pelargonierne er i spændende forældlede farver igen på vej ind i haven og i kombination med fx. en palme eller smukke liljer, er der skabt lidt drama på terrassen eller ved havelågen.